Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring
En direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring (D&O) beskytter virksomhedens ledelse, hvis de personligt gøres ansvarlige for tab som følge af fejl, forsømmelser eller forkerte beslutninger i deres ledelsesarbejde. Forsikringen dækker både erstatningskrav og de juridiske omkostninger ved at forsvare sig. Den er relevant for direktører og bestyrelsesmedlemmer i både små og store selskaber.
Eksempler
En direktør beslutter at udvide sortimentet, men overser et sikkerhedsproblem i et nyt produkt. En kunde kommer til skade, og der rejses krav mod ledelsen. Forsikringen dækker de juridiske omkostninger og erstatningskravet.